Asger Jorn
Asger Jorn var den danske hovedfigur i dannelsen af Cobra-bevægelsen i 1948, og hans spontane og ekspressive udtryk opfattes gerne som det ægte Cobra-maleri.
”Le droit d’aigle” (Ørnens ret) - 1950
.jpg)
Olie på masonite. 122,5 x 124,0 cm
Anna og Kresten Krestensens samling 1967
Inv.nr. NK 520
Ørnens ret indgår i en række dystre malerier, som Jorn skabte omkring 1950 under fællesbetegnelsen Krigsvisioner. En dobbelthovedet ørn angriber til alle sider på en gang, til stor fare for de mindre dyrevæsner, som fyldes af skræk rundt om den. Selv den sorte kat, som traditionelt ses som et symbol på djævelen, synes berørt af ørnens voldsomme aggression.
Den dobbelthovedede ørn hører egentlig hjemme blandt middelalderens fabeldyr, som Asger Jorn var meget optaget af, men da ørnen var en vigtig del af det nationalsocialistiske Tysklands ikonografi, er maleriet i samtiden også blevet opfattet som et billede på den utryghed og ustabilitet, som prægede Europa efter 2. verdenskrig.
Flere værker af Asger Jorn
”Didaska I” - 1945
Olie på lærred - 99,4 x 76,2 cm
Anna og Kresten Krestensens samling
Inv.nr. NK 509
Asger Jorns Didaska I er typisk for den spontane malemåde, som de senere Cobra-kunstnere var optaget af under 2. verdenskrig. Udgangspunktet var automattegningen, en disciplin hentet fra psykoanalysen. Kunstneren skulle uden nærmere eftertanke tegne linieforløb op på lærredet, for derefter at ”samle” billedet til dets indhold. I dette tilfælde et portræt: Et kvindeansigt med rødt hår, blå øjne og rød mund.
“Småting” – 1940
Olie på lærred. 85,3 x 100 cm.
Anna og Kresten Krestensens samling, erhvervet 1967.
Inv.nr. NK 515
Billedfladen er næsten helt fyldt ud med små kriblende og krablende figurer, der vrider sig ind og ud af hinanden, somme tider som rene fixerbilleder. Asger Jorn har arbejdet sig igennem maleriet fra den ene ende til den anden, således at hver figur er vokset ud af eller bygget oven på den foregående. Denne spontane og intutitive måde at arbejde på havde Asger Jorn lært af Ejler Bille. Den var et opgør med den akademiske tankegang, at et billede skulle planlægges og gennemkomponeres på forhånd.
”Letsindige billeder, nr. 6. Nürnbergkram” - 1955
Olie og sølvgranulat på lærred, 55,2 x 45,8/46,2 cm
Erhvervet 2000 - Inv.nr. NK 1468
Asger Jorns serie af Letsindige billeder er påvirket af tachismen, som var en videreudvikling af det spontane maleri. I tachistisk maleri opløses billedets elementer i stoflige enheder, ofte på bekostning af det forestillende. Asger Jorns version af tachismen trækker tråde fra hans malerier fra 1940’erne, hvor børnetegninger og primitiv kunst var vigtige inspirationskilder. I Nürnbergkram ses et abstrakt barneansigt, hvis stoflighed karakteriseres af det sølvgranulat, som er lagt ovenpå oliemalingen.
’Nürnbergkram’ er en slangbetegnelse for billige og tarvelige fabriksprodukter, ofte legetøj, og hentyder til den tyske by Nürnberg, som er kendt for sin metalindustri. Under 2. verdenskrig stammede store dele af den tyske våbenproduktion fra Nürnbergområdet, hvilket giver nye tolkningsmuligheder i forhold til Asger Jorns maleri.
